Indretning og planløsning

Sammen med Skanlux har vi fundet frem til den helt rigtige plantegning for vores familie – vores Funkis 2-plan hus består af:

Stueplan:

  • 1 x hall
  • 3 x værelser
  • 1 x badeværelse
  • 1 x multirum
  • 1 bryggers og gang

1 sal:

  • 1 x stort lys køkken/alrum
  • 1 x soveværelse med walk-in closet
  • 1 x stort master badeværelse

Vi har valgt at indrette 1. salen som en voksen afdeling, med stort køkken/alrum med et spændende lys indfald, fra ovenlysvindue. Vi har udgang med dobbelt skydedør til stor altan på ca. 50m², hvor vi kommer til at have en stor del af vores udeliv.

For at kunne opholde os mest muligt ude, har vi taget højde for at der er meget vind i førstesal højde og derfor har vi lavet et vinkelindhak der gør at vi kan være i læ for vinden.

Stueplan etagen fungerer som en børneafdeling, med et centralt rum som multirummet. Der vil ligeledes være udgang til overdækket terrassen som vil være under altanen. Den vil være aflukket så der ikke kan trænge vand ned oppe fra.

Vi synes det vil være praktisk med indgang fra garagen til bryggerset og der vil også være en dør ind til selve garagen, så man ikke kun kan komme igennem garageporten.

Hall`en bliver husets første indtryk og det bliver et fantastisk rum med højt til loftet uden etageadskillelse, med et kæmpe vindues parti og også her et fantastisk lysindfald.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *