Indretning og planløsning

Sammen med Skanlux har vi fundet frem til den helt rigtige plantegning for vores familie – vores Funkis 2-plan hus består af:

Stueplan:

  • 1 x hall
  • 3 x værelser
  • 1 x badeværelse
  • 1 x multirum
  • 1 bryggers og gang

1 sal:

  • 1 x stort lys køkken/alrum
  • 1 x soveværelse med walk-in closet
  • 1 x stort master badeværelse

Vi har valgt at indrette 1. salen som en voksen afdeling, med stort køkken/alrum med et spændende lys indfald, fra ovenlysvindue. Vi har udgang med dobbelt skydedør til stor altan på ca. 50m², hvor vi kommer til at have en stor del af vores udeliv.

For at kunne opholde os mest muligt ude, har vi taget højde for at der er meget vind i førstesal højde og derfor har vi lavet et vinkelindhak der gør at vi kan være i læ for vinden.

Stueplan etagen fungerer som en børneafdeling, med et centralt rum som multirummet. Der vil ligeledes være udgang til overdækket terrassen som vil være under altanen. Den vil være aflukket så der ikke kan trænge vand ned oppe fra.

Vi synes det vil være praktisk med indgang fra garagen til bryggerset og der vil også være en dør ind til selve garagen, så man ikke kun kan komme igennem garageporten.

Hall`en bliver husets første indtryk og det bliver et fantastisk rum med højt til loftet uden etageadskillelse, med et kæmpe vindues parti og også her et fantastisk lysindfald.

 

Materialevalg

For at skabe vores hjem har vi tilvalgt nogle ekstra ting til vores Skanlux Funkis hus f.eks. har vi valgt et planketrægulv med mørk glød fra Haro, der skal bryde med den dominerende hvide farve på væggene og lofter.

Ligeledes for at bryde den hvide farve, har vi valgt at lave vores køkkenskabs væg i antracit grå.  Vores køkken er fra  Svane Køkkenet.

I stueetagen, bryggers, bad/toilet og hall har vi valgt en 50 cm x 100 cm Italiensk grå beton flise, samt plankegulv i værelser og multirum.

Vi har valgt ovenlys fordi vi ønsker et endnu lysere indendørsmiljø.

Se perspektivtegninger fra Svane Køkkenet på køkken, bad, bryggers, garderobe mm. 

Med gode venner i byen – starten på vores boligeventyr

Vi er en familie, som er gået igang med at bygge vores drømmehus. Et arkitekttegnet Funkis 2-plan fra Skanlux på 230m².

Sådan startede det hele

Vi var i byen med et par gode venner der havde set grunde til salg i Vinge (Frederikssund). Vi kontaktede ejendomsmægleren, der fortalte at alle grunde var solgt og vi kunne komme på venteliste.

Så gik der 3 mdr og Ejendomsmægleren ringede imens vi var på juleferie i Florida. Der var en grund der var solgt tilbage til kommunen og den kunne vi få lov til at byde på sammen med et andet par. Så kom der en hel masse spekulationer og undersøgelser af lokalplanen. En hel ny by, bliver den til noget ? hvad med børn og skoleskift ? hvordan må/skal man bygge ? hvordan bliver området? hvem skal vi bygge med ? og sidst men ikke mindst hvor meget skal vi byde så vi sikrer os at få grunden, uden at betale “for meget”. Vi var heldige at byde det rigtige og var nu grundejere.

Vi er en familie på 2 voksne, 3 børn hjemme og 1 hund.

Vi ved at lokalplanen bestemmer at alt byggeri i Deltakvarteret, skal være i 2 etager.

En søndag eftermiddag satte min kone og min svigerfar sig ned og lavede skitsetegninger.

Vores egen skitsetegning

Vi var på en hel masse åbent hus arrangementer i Nordsjælland og fandt frem til at vi gerne ville bygge med Skanlux. Det var simpelthen den stil vi bedst kunne li.

Link til deltakvarteret i Vinge – klik her Vores bydel.

Vi håber du vil følge os fra start til slut på denne blog, hvor vi løbende vil fortælle om de forskellige steps i byggeprocessen.

Mange hilsner fra familien Aabling